
På min blog finder du en stor kærlighed til bolig & indretning. I december 2017 overtog min mand og jeg nøglerne til vores nybyggerhjem. Her har vi boet de sidste 3,5 år, og her er vi blevet forældre sammen til vores skønne datter Haylie.
Udover min store interesse for bolig og interiør, vil du også møde en ærlig og åben Cilie, der skriver om livet #udenfilter set gennem mine øjne.
Mind mand & jeg har stadig mange drømme for vores hjem. Dem vil jeg dele med dig her, som vi hen ad vejen får realiseret dem.
Til daglig arbejder jeg fuldtid som kontorassistent i det offentlige, og deltid som fotograf i egen virksomhed. Jeg elsker fotografi, og min helt store drøm er at kunne leve af det en dag.
Drømmene er mange. Drømmene er store. Kom & følg med, og lad dig måske inspirere af min passion for bolig, min tilgang til morlivet eller alt der imellem.