Weekendstur til Vejle

Kategori: Bagger Adventure

Hvorfor Vejle?

Vi har to vennepar, som bor derovre. Det ene par er netop lige flyttet dertil, og er i gang med en totalrenovering af deres nye hus (super spændende projekt!), og det andet vennepar bor pudsigt nok ganske få hundrede meter væk fra dem. De kender ikke hinanden, men det er dejligt let for os – for så kan vi slå to fluer med ét smæk 😉

Hvad er værd at se i Vejle?

Jeg har aldrig selv været i Vejle før. Generelt har jeg ikke besøgt så meget af Jylland, som man måske burde. Da jeg var mindre, var jeg i sommerhus ude ved vestkysten et par gange, og så har jeg deltaget i nogle forskellige sportsarrangementer i fx Skive, Fredericia og Sønderborg. Men jeg har aldrig rigtig udforsket og besøgt mange af Jyllands ”by perler.” Så det skal der bestemt laves om på. Vejle byder på både Skov- og byliv, og så er der naturligvis den helt fantastiske arkitektur nede ved havnen. Vi nåede desværre ikke at gå gennem Vejles bygade, men det jeg kunne se fra bilruden af så rigtig hyggeligt og shoppingvenligt ud 🙂

6y3a3632

Sønderskov

Lørdag gik vi en tur i Sønderskov, som ligger lige op til det populære boligområde ved Ringvejen. Det etablerede stisystem fører dig direkte ud i skoven og byder på massere af aktiviteter! For mountainbike entusiaster, er der netop lige blevet anlagt en fed cykelrute! Ruten snor sig tæt gennem træerne, og op og ned ad bakker. Ligeså er der en kæmpe naturlegeplads inde midt i skoven, hvor du kan hygge dig, lave bål og lege med dine unger. Skoven er stor og enormt grupperet, så du kan sagtens få brændt nogle kalorier af på sådan en gåtur. Derudover kan du via skoven gå direkte ned til Vejle bymidte. Altså hvis jeg skulle bo i Jylland, så skulle det helt klart være her. Siger jeg – og har ikke været andre steder. Ej, men jeg var simpelthen så imponeret over infrastrukturen og den tryghed, som jeg oplevede gennem nabolaget.

På legepladsen var der et suttetræ, som du fx kender det fra Frederiksberg Have. Det var nu meget sødt, og alle farverne fra sutterne og de små bånd lyste de mørke egetræer helt op.

6y3a3473
6y3a3419

Fjordenhus

Det ikoniske Fjordenhus er jo helt fantastisk. Bygningen er designet af den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson. Bygningen repræsenterer, hvordan nye byggeteknikker og kunst kan forenes. Jeg var desværre ikke inde i selve Fjordenhus, men set udefra var synet helt enestående og spektakulært!

Bølgen

Efter vi havde gået ud langs promenaden, der går forbi Fjordenhus og langt ud i Vejle Fjord, gik vi tilbage og over på den anden side. Her ligger Bølgen / The Wave, som efter sigende er blevet Vejles varetegn. Bølgen er et lejlighedskompleks, der huser 100 lejligheder med direkte udsigt til Vejle Fjord. Den dyreste lejlighed har en kontantpris på 13.595.000 kr.

6y3a3580
6y3a3635-2
6y3a3646

At rejse rundt i Danmark, kan være ligeså opfriskende og energigivende, som en tur til udlandet. Jeg elsker virkelig at tage på tur med min bedste rejsepartner i den ene hånd og mit kamera i den anden. Det skal jeg helt klart gøre meget mere i fremtiden. Nogen gange så tror jeg bare, at jeg har haft en tendens til at undervurdere, hvor smukt og enestående Danmark kan være. Jeg behøver slet ikke sætte mig ind i et fly for at opleve eller fotografere smuk natur, unik arkitektur eller farverige landskaber.

6y3a3666-3

Tak fordi du gad læse med! 🙂

Kærlig Hilsen

ciliebagger-logo-06

Kommentar