Så er jeg live! Min nye hjemmeside er klar. Den har været igennem en ekstrem makeover, og jeg kunne ikke have klaret det uden verdens bedste Tinna som er kvinden bag Graphics &More. Kæmpe skud ud til hende for hendes grafiske færdigheder, tålmodighed og teknisk snilde. Det har virkelig været en fornøjelse at arbejde med hende. Står du og mangler en hjemmeside, så får Tinna mine varmeste anbefaling 🥰 Hjemmesiden har været længe undervejs, og også længere end først antaget. Men sådan kan det gå når drømmene er store, og man (læs: jeg) er perfektionist til fingerspidserne.
Jeg tør godt vædde med, at Tinna nok synes, at jeg har været lidt af en udfordring at arbejde med – og derfor skal hun også bare have en KÆMPE anbefaling med på vejen! Fordi udover at være dygtig til det hun laver, giver hun sig virkelig også tid til at lytte og se, før du selv har set det, hvad dine ønsker er. She is the best! Tak Tinna ♥️
Jeg har længe drømt om at få gjort noget mere ved mit lille hjertebarn: Cilie Bagger Photography. Som så meget andet er livet kommet i vejen. Først en svær graviditet, der gjorde det umuligt for mig at arbejde i noget hensende, efterfulgt af en svær fødsel og ikke mindst corona. Men hey – undskyldninger er der nok af, & jeg er ikke kommet hertil for at se tilbage. Jeg vil se fremad! Nu er jeg her, og WOW sikke en rejse det allerede har været 🙏🏽
Intet kommer let her i livet. Drømme kræver blod, sved og tårer (for ikke at nævne mange vågne timer, hvor man reelt set burde/kunne sove).
Cilie Bagger Photography er et bijob, som jeg kører ved siden af mit fuldtidsjob. Hver time der investeres her er en time ekstra væk fra min familie, og det kan være hårdt i nogle perioder. Men jeg elsker det – og det er absolut det hele værd! Jeg elsker at forevige de minder, som vi alle bærer med os. Jeg elsker hele den kreative proces fra fotografering til det færdige fotografi 📸 Jeg elsker den glæde mine billeder spreder, når mine kunder modtager dem og takker med hjertevarmende ord. Ikke kun fordi jeg har gjort et godt stykke arbejde, men fordi jeg har givet dem et minde for livet ♥️
Jeg har længe fumlet i blinde. Prøvet at gøre, hvad andre gør og så alligevel ikke. Rule #1 “Det værste du gøre, er at gøre som andre!” Det skulle jeg bare lige lære først 😉 Nu gør jeg, som jeg vil – og det er bare en fed følelse! Jeg føler virkelig, at jeg har fundet min hylde, og at min fotostil ligeså stille har manifesteret sig over tid.
Jeg er virkelig glad for det endelige resultatet. Jeg synes, at mit arbejde kommer til sin ret i mit nye univers, ligesom jeg føler, at du får en god fornemmelse af, hvad jeg kan tilbyde dig.
Så er du klar? For jeg er klar til at fotografere dig og din skønne familie, eller måske det lille mirakel, der vokser inde i maven på dig? 🥰
Jeg håber, at du vil tage godt imod min nye hjemmeside dele den og sprede ordet om at Cilie Bagger Photography er back in Buisness!
Vi ses! 🙂