Ophavsret – Billedebeskyttelse

Kopiering og brug af billeder fra Cilie Bagger Photography

Det er ifølge lov om ophavsret ikke tilladt at tage screenshoots, bruge eller kopierer billeder fra dennes hjemmeside eller tilhørende Instagram/Facebook og bruge til egne sociale medier, herunder hjemmeside, Facebook eller Instagram uden skriftlig aftale med Fotograf Cilie Bagger. Sker dette alligevel, vil der uden yderligere varsel blive fremsendt en regning svarende til det antal filer, der er brugt uden tilladelse.

Brugsret af købte billeder som forbruger

Når billederne er leveret til dig, betyder det, at DU har brugsretten til billederne. Du må
anvende dem til privat brug, printe dem og forære dem i gave, samt dele dem på de
sociale medier, herunder privat Facebook og Instagram. Jeg ser gerne, at du har
krediteret (nævnt) mig som fotograf ved offentliggørelse af billederne. Det er endvidere
ikke tilladt at bruge billederne i egen markedsføring uden skriftlig tilladelse fra
fotograf Cilie Bagger.

Det kan være fristende at lægge et filter over billederne på fx Instagram, men dette er
IKKE tilladt. Det ændrer det kunstneriske udtryk, som jeg har sat på billederne, og
dermed min “signatur” som fotograf. Det samme gælder beskæring af billederne.
Ønsker du en anden form for redigering, er du velkommen til at kontakte mig.

Det er ikke tilladt, at sende billederne til 3. mand/virksomhed,
til brug på deres sociale medier og markedsføring.
Ved overtrædelse af dette vil en regning på 5.000kr blive faktureret.

Brug af billeder på Cilie Bagger Photography og dennes tilknyttede sociale medier

Jeg har som fotograf altid ophavsretten over billederne, og jeg har derfor også eneret til at bestemme, hvilke billeder jeg ønsker at benytte i markedsføringsøjemed. Men af respekt for dig, sørger jeg ALTID or at spørge dig først, før jeg bruger dem. Hvis du ikke har et ønske om, at dine billeder må deles, så respekterer jeg naturligvis dette.